9 TV-serier du bare SKAL se

9 TV-serier du bare SKAL se

6 sep 2016 - 9 ting

Dette er det første indlæg i “9 ting..” serien. Velkommen til! De 9 TV-serier du bare SKAL se er nogle af mine ultimative favoritter, og indeholder alt fra “virklighedens” barske verden til drager og andre overnaturlige væsner. I skal regne med at “9 ting..” serien kommer til at indeholde mange indlæg baseret ud fra Netflix og HBO, så glæd jer!!

cropped-IKON.jpg

1. Bones

Hvis der er én TV-serie jeg skal vælge som min ultimative favorit er det Bones! Serien handler om Dr. Temperance Brennan som sammen med FBI-agenten Seeley Booth, og resten af teamet på The Jeffersonian Institute, opklarer mord og mysterier på måder som ingen andre kan. Hvis ikke man finder FBI-action, skeletter eller sci-fi lignede retsmedicinske maskiner spændende så kan man følge de forskellige kærlighedshistorier også.

Netflix (crime drama)
10 sæsoner // 212 episoder // 40 min. pr. episode
10 sæsoner = 8480 min. = 141,33 timer

cropped-IKON.jpg

2. Skins

I Skins følger man to “generationer” med unge i en vennegruppe fra Bristol i England. I hver episode følger man én person fra gruppen og oplever deres hverdag sammen med dem. Serien kommer rundt omkring en masse topics som sex, stoffer, familierelationer, venskaber og seksualitet – alt det der omhandler det at være imellem “barn og voksen”, når man som ung får lov til at opleve verden på egne ben. Man bliver bidt af at følge de forskellige personer og man kan næsten med sikkerhed identificerer sig med en eller flere af dem!

Netflix (teen comedy drama)
7 sæsoner // 61 episoder // 45 min. pr. episode
7 sæsoner = 2745 min. = 45,75 timer

cropped-IKON.jpg

3. Game of Thrones

Hvis ikke du har hørt om Game of Thrones endnu, så har du levet under en sten! Drager, incest og intriger – hvem er ikke hooked? I den middelalderlige verden følger man kampen om tronen og får indblik i de forskellige verdenshjørner og familier. Historierne er fantastiske og man bliver grebet af den fortryllende Game of Thrones verden. Det værste ved serien er ventetiden indtil de nye sæsoner.. p.s. Spoiler alert: Man skal ikke få nære forhold til personerne, man ved aldrig hvornår de bliver dræbt!

HBO (fantasy drama)
6 sæsoner // 60 episoder // 55 min. pr. episode
6 sæsoner = 3300 min. = 55 timer

cropped-IKON.jpg

4. Orange is the New Black

Hvordan er livet bag tremmer? I OITNB følger man Piper Chapman, som går fra et nærmest perfekt overklasseliv til et livs-rystende fængselsophold. Her indhenter fortiden hende, og nutiden uden for fængslet kører afsted uden hende. Serien har et bredt galleri af en masse dybe persongallerier og skal bestemt opleves! Man skal dog ikke være homofobisk og/eller bange for at se noget girl on girl action, just saying.

Netflix (comedy drama)
4 sæsoner // 52 episoder // 55 min. pr. episode
4 sæsoner = 2860 min. = 47,67 timer

cropped-IKON.jpg

5. Stranger Things

Press play og du er tilbage i 80’erne. Vi er i byen Hawkins, og snart begynder folk at forsvinde. Familieforhold og venskaber bliver sat på prøve, og man forventer det værste om de forsvundne. En mystisk pige dukker op – så mystisk man næsten skulle tro hun selv var en alien af en slags, hun er dog meget blidere end monstrene der lurer i mørket. Serien er fantastisk lavet og skuespillerne er virklig gode, jeg venter bare på en ny sæson!

Netflix (sci-fi horror period drama)
1 sæsoner // 8 episoder // 50 min. pr. episode
1 sæsone = 400 min. = 6,67 timer

cropped-IKON.jpg

6. Brooklyn Nine-Nine

Velkommen til distrikt nr. 99 af NYPD i Brooklyn! Her møder man et hold af detektiver som ledes af den (spoiler alert, homoseksuelle) Captain Holt. Detektiverne er Jake Peralta – en frisk detektiv som ser lidt løst på reglerne, Amy Santiago – Peraltas modsætning som altid vil gøre tingene rigtigt og efter bogen, Charles Boyle – en venlig men følsom detektiv og hans modsætning Rosa Diaz – en meget mystisk og hård detektiv. Når det ikke er Captain Holt som har styringen, er det familiemanden Sergeant Terry Jeffords. Teamets prik over i’et er den meget sarkastiske administrator Gina Linetti og dette fuldender et show der er sjovt og værd at se!

Netflix (police sitcom)
3 sæsoner // 68 episoder // 23 min. pr. episode
3 sæsoner = 1564 min. = 26,07 timer

cropped-IKON.jpg

7. New Girl

Én lejlighed, tre fyre og en pige. New Girl handler om kærlighed, karrierevalg og det “rigtige” voksenliv. I serien møder man Jess, en sød (og til tider barnlig) skolelærer som flytter ind i lejligheden med de tre fyre: Nick, en bartender der ikke har helt styr på voksenlivet, selvom han prøver sit bedste – Schmidt der er fuld af charme, selvtillid og lækkert hår og sidst men ikke mindst Winston, en tidligere lettisk basketball spiller der prøver at finde sin plads igen. Modsætningen til al mandehørmen er Jess’ bedste veninde CeCe der arbejder som model og byder ind med girlnights og makeovers. Helt klart værd at se!

Netflix (sitcom)
4 sæsoner // 92 episoder // 22 min. pr. episode
4 sæsoner = 2024 min. = 33,73 timer

cropped-IKON.jpg

8. Teen Wolf

Hvad ville du gøre hvis du blev bidt af en vareulv, og dit liv derefter ændrede sig markant? I Teen Wolf følger man Scott der får vendt op og ned på sin verden, da han bliver bidt af en varulv og deraf selv forvandles til én. Scott må derefter lære at leve et dobbeltliv, hvilket han får hjælp til af hans bedste ven Stiles. Som serien skrider frem opdages flere og flere mystiske væsner i Scotts hjemby, Beacon Hills, samtidig med at flere og flere mennesker bliver involveret. Masser af spænding, kærlighed og action – hvem kan ikke lide det?

Netflix (supernatural teen comedy action drama)
5 sæsoner // 80 episoder // 41 min. pr. episode
5 sæsoner = 3280 min. = 54,67 timer

cropped-IKON.jpg

9. The Shannara Chronicles

En elverprinsesse, en halvblods elver og en røverkvinde der skal redde de 4 lande fra frygtindgydende dæmonerder ellers vil få verden til at gå under. “The Ellecrys” er et magisk elvertræ der holder dæmonerne fanget, men træets magi er ved at dø ud – den eneste der kan redde træet er elverprinsessen Amberle, men hun har brug for hjælp. Den finder hun i Will, en ung halvelver med et par magiske sten samt  fra en røverpige ved navn Eretria. Udover troldene, røverne og dæmonerne er der også venskabs og kærligheds-intriger der skal overvindes imellem de 3 unge mennesker. Hvis man alligevel har HBO for at se Game of Thrones, så anbefaler jeg at man ser denne serie også!

HBO (fantasy drama)
1 sæsoner // 9 episoder // 40 min. pr. episoder
1 sæsoner = 360 min. = 6 timer

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

9 TV-serier du bare SKAL se